|
Psykoterapi - eller samtaleterapi, som det også kaldes - er samtaler, der bygger på en blanding af psykologisk faglighed, livserfaringer og medmenneskelighed. Psykoterapi er hjælp til selvhjælp. Under samtalerne tager vi udgangspunkt i det, der optager dig lige nu og her. Det er op til dig, om du ønsker et kortere eller længere psykoterapiforløb.
Psykoterapi kan hjælpe dig til at finde ind til dig selv og være dig selv og leve med de livsvilkår, tilværelsen har givet dig. Når du lærer dig selv og din måde at være i verden på bedre at kende, kan du vælge om de gamle mønstre skal styre dig, eller om dit liv skal være anderledes fremover.
Kontakt mig per telefon eller email, hvis du har spørgsmål om psykoterapi eller vil bestille tid til en samtale. Psykoterapi-praksis er beliggende i Ballerup. Men de mennesker, jeg taler med, kommer fra et bredt geografisk område af København og omegn, ex Herlev, Charlottenlund, Brønshøj, Roskilde, Ringsted mm.
|