|
Selvtillid er en følelse af at klare sig godt, det er præstationsorienteret. Du kender sikkert følelsen af at have klaret noget rigtig godt og få ros af dine forældre eller din chef. Hvis du får en god karakter eller håndterer en opgave godt, så føler du, at du er OK. Så har du en høj selvtillid. Omvendt hvis du ikke klarer dig godt, så føler du dig forkert, utilstrækkelig eller ikke-OK - din selvtillid bliver lavere. Selvtillid kan stige og falde hurtigt, eksempelvis flere gange i løbet af hver dag. Du lider af præstationsangst, for din selvtillid er afhængig af, at du klarer dig godt. Lav selvtillid kan altså forvandles hurtigt.
Selvværd er en grundlæggende følelse af, at være OK som menneske. Det er en vedvarende accept af dig selv, som du nu er, som menneske på godt og ondt. Hvis du har et højt selvværd, bliver du ikke slået ud af, at der er ting, du klarer mindre godt. Du tænker, at det er den specifikke opgave, som du ikke var god til, men dybest set så føler du dig som menneske stadig OK. Hvis du har et lavt selvværd, så er du sikkert hurtig til at føle, at du er utilstrækkelig og ikke slår til. Med et lavt selvværd føler du dig usikker på dig selv, og du har måske også svært ved at give udtryk for dine egne behov og har svært ved at sætte grænser.
Et højt selvværd har stor betydning for, hvordan du oplever dig selv og dit liv, og hvordan du mestrer vanskelige situationer. Lavt selvværd er et mere konstant problem, som ikke ændrer sig fra den ene dag til den næste.
Måske hører du til de mennesker, der ikke er født og opvokset med et højt selvværd, men
Kontakt mig, hvis du har lavt selvværd eller vil vide mere om selvværd kontra selvtillid.
Glem ikke at elske dig selv(Kierkegaard) |